01
Marts
2012
|
00:00
Europe/Amsterdam

Vigende investeringsniveau i Norden i 2. halvdel af 2011 - slutspurt i december trak Danmark op.

De nordiske lande er ikke gået fri af den finansielle uro og de forværrede konjunkturer. Der tegner sig et blandet billede af udviklingen på de nordiske ejendomsmarkeder – både mht. forskelle mellem de fire lande og mellem de forskellige sektorer. Danmark var regionens svageste økonomi i 2011, men prognoser for 2012 peger på en mere jævnbyrdig vækst mellem de nordiske lande.

Ejendomsinvesteringerne var vigende i anden halvdel af 2011, og kun Danmark kunne rapportere om en tydelig stigning i investeringsvolumen fra 2010 til 2011.

Analysen peger på, at de nordiske lande ikke har kunnet undgå negative påvirkninger som følge af gældskrisen i Sydeuropa. Det forværrede økonomiske klima har især ramt de eksport- og konjunkturfølsomme ejendomme indenfor industri- og logistik. Investorernes interesse for denne type ejendomme var yderst begrænset. Omvendt holdt robust forbrugsvækst hånden under butiksmarkedet i de nordiske hovedstæder - dog med København i den svage ende af skalaen. Kontorer var klart den mest efterspurgte type investeringsejendomme i alle de nordiske lande. Den meget positive udvikling i 1. halvdel af 2011 er blevet erstattet af et mere sammensat billede i årets anden halvdel. Lejevæksten er klinget af, afkastkravene fladet ud i det primære marked, og der rapporteres om pres på lejeniveau og afkast for sekundære ejendomme.



Klik her for at læse pressemeddelelsen
Klik her for at læse pressemeddelelsen



Læs hele rapporten her
Læs hele rapporten her