04
Marts
2011
|
00:00
Europe/Amsterdam

Nordiske ejendomsinvesteringer gik markant frem i slutningen af 2010

Ejendomsinvesteringerne i Norden steg kraftigt i slutningen af 2010. Dette gjorde sig også gældende i Danmark, hvor investorerne især efterspørger primære kontorer i Københavnsområdet. Samtidig tyder udviklingen på, at der er sket en vending i lejemarkedet i form af målbar forbedring af efterspørgslen. Kontorledigheden i København er faldet de seneste to kvartaler, og fremadrettet kommer der ikke meget nyt kontorbyggeri på markedet. Dermed er der udsigt til, at kontorledigheden kan falde yderligere – forudsat at vækstprognoserne holder.

Det er nogle af resultaterne i CB Richard Ellis’ seneste nordiske markedsanalyse ”Nordic Property MarketView H2 2010”.

Rapporten peger på, at kontorer er den vigtigste drivkraft på ejendomsmarkedet i Danmark for tiden. Det gælder på lejemarkedet, hvor der i København er klare tegn på en efterspørgsel i bedring. Det gælder også på investeringsmarkedet, hvor kontorer tegner sig for den største del af transaktionsaktiviteten, som steg betydeligt imod slutningen af året.

Nordic Property er CB Richard Ellis’ fællesnordisk analysepublikation, der belyser vigtige trends i de fire største nordiske lande - Danmark, Finland, Norge og Sverige. Rapporten udarbejdes i samarbejde mellem CB Richard Ellis’ kontorer i København, Helsinki, Oslo og Stockholm.

For yderligere information: Kontakt markedsanalytiker Robin Rich, robin.rich@cbre.com, telefon: 3544 0923.

Læs rapporten her:



Nordic Property Market View 2010
Nordic Property Market View 2010



Læs mere