Copenhagen,
03
November
2015
|
16:44
Europe/Amsterdam

Danmark er verdens 15. største marked for investeringsejendomme

Ny rapport fra CBRE ”Global Capital Markets” placerer Danmark på en 15. plads på listen over verdens største markeder for investeringsejendomme. Den samlede transaktionsvolumen for første halvår af 2015 ligger på 17,8 milliarder kroner, og CBRE forventer, at tallet stiger til 45-50 milliarder kroner ved udgangen af 2015. Danmark har bevæget sig til tops fra en 19. plads i både 2014 og 2013. 

Samtidig ligger København på en 17. plads over de byer i verden, hvor internationale investorer vælger at opkøbe erhvervsejendomme for øjeblikket. I alt 10 europæiske hovedstæder optræder på top 20 listen over de byer, som er mål for internationale investeringer, hvorimod kun to europæiske byer, nemlig London og Paris, optræder på top 20 listen over den samlede transaktionsvolumen indenfor CRE (Commercial Real Estate).

At de internationale investorers interesse rækker ud over København, vises med al tydelighed ved CBREs seneste salgstransaktioner i Aarhus. Her har den engelske kapitalforvalter, Standard Life Investment, valgt at opkøbe to centralt placerede investeringsejendomme; Regina-bygningen og Europahuset til et samlet beløb på over 500 mio. kroner.

Mikael Glud
Vi oplever et historisk stort spænd mellem obligationsrenterne og afkastet på investeringsejendomme. Samtidig er der udsigt til stigende lejeniveauer. Sammenfaldet af disse faktorer gør det danske investeringsmarked særdeles attraktivt. Købelysten spores også i vores nabolande. I tredje kvartal af 2015 blev der i Norden opkøbt investeringsejendomme for ca. 68 milliarder kroner, hvilket udgør 13% af den samlede transaktionsvolumen for hele Europa
Mikael Glud