20
Maj
2014
|
00:00
Europe/Amsterdam

CBRE formidler salg af boligudlejningsejendom i Kolding

På vegne af Lægernes Pensionskasse har CBRE formidlet salget af boligudlejningsejendommen A.D. Burcharths Vej 15-31, 6000 Kolding, der er én af de absolut bedst beliggende ejendomme i Kolding med udsigt til Slotssøen og Koldinghus.

I september 2012 nedbrændte en stor del af ejendommen, og sælger har i den efterfølgende periode foretaget omfattende renoverings- og istandsættelsesarbejder, som forventes afsluttet i løbet af sommeren 2014.

Ejendommen, der indeholder i alt 97 beboelseslejligheder med et samlet boligareal på 7.760 m² samt 25 carporte, er solgt til en investorgruppe fra Trekantområdet, som overtager ejendommen i efteråret 2014, såfremt lejerne ikke udnytter tilbudspligten.

CBRE har i salgsperioden oplevet stor interesse for køb af ejendommen og en rigtig god efterspørgsel i markedet efter attraktive boligudlejningsejendomme beliggende i Trekantområdet. Går du i salgsovervejelser, er du derfor meget velkommen til at kontakte CBRE for nærmere drøftelser af dine muligheder.

For yderligere information kontakt Morten Nøhr, mail: morten.noehr@cbre.com, eller mobil 29 68 54 03.