29
Oktober
2013
|
00:00
Europe/Amsterdam

CBRE finder nye lokaler til Wärtsilä Danmark

CBRE har bistået Wärtsilä Danmark med at finde en ny lokation til erstatning for deres tidligere domicil på havnen i Hirtshals. CBRE har ydet bistand med lejemålsøgning samt forhandling og rådgivning i forbindelse med kontraktindgåelse

Det er nu lykkedes at få forhandlingerne om lejemålet på Kystvejen 100, 9400 Nørresundby på plads, og Kystvejen vil fremadrettet udgøre rammerne for Wärtsiläs aktiviteter, indenfor primært service til den maritime industri.

Beliggenheden i Nørresundby er valgt grundet den korte afstand til lufthavn og motorvej, der giver let adgang til lejemålet for medarbejdere og kunder. Lejemålet udgør ca. 1.000 m² kontor og 1.500 m² lager, som tilpasses Wärtsiläs behov, og samtidig har gjort det muligt for Wärtsila Danmark at optimere deres ressourcer ved at samle 3 lokationer på samme adresse.
Herudover har CBRE bistået Wärtsila med kontraktsforhandling for Wärtsilas kontorlejemål i København, hvor der er opnået en indretningsmæssig opgradering samt diverse forbedringer uden en merleje.