20
Juni
2014
|
00:00
Europe/Amsterdam

CBRE byder velkommen til Michael Roche og Nick Lautrup

Michael Daniel Roche og Nick Ragnar Lautrup er fornyeligt blevet ansat på CBREs hovedkontor i København. Michael vil fremover være en del af Account Management-teamet, som rådgiver danske virksomheder med internationale ejendomsporteføljer. Nick vil sammen med de øvrige medarbejdere i udlejningsafdelingen servicere lejere og opdragsgivere i Storkøbenhavn.

CBRE har siden januar 2014 ansat 9 nye medarbejdere og flere ansættelser er på vej i de kommende måneder. Nyansættelserne fordeler sig over samtlige af CBREs forretningsområder og er sket både i Aarhus og København.

”Baggrunden for ansættelserne skyldes en øget aktivitet indenfor alle forretningsområder med forventning om, at tendensen fortsætter fremadrettet i takt med den økonomiske vækst” udtaler adm. direktør for CBRE i Danmark, Niels Cederholm, og fortsætter ”Herudover efterspørger vores kunder i stigende grad mere kompliceret rådgivning og løsninger, der kræver flere ressourcer og forskelligartede kompetencer”.



Læs pressemeddelelsen her:
Læs pressemeddelelsen her: