24
September
2009
|
00:00
Europe/Amsterdam

CBRE bistår Next i forbindelse med åbning af butik på Strøget i København

Det engelske modetøjsmærke Next åbner senere i år en ny butik på Strøget i København. Next er en af de mest populære tøjbutikker i Storbritannien, hvor de har mere en 500 butikker.

Next har overtaget TDC’s butik på Strøget, Nygade 1-3 i København. TDC er samtidig flyttet til nye lokaler på Strøget, Nygade 4. Next forventer at åbne den nye butik i løbet af november efter en gennemgribende ombygning af lokalerne.

Next åbner endvidere en ny butik i Hundige StorCenter, hvor der er grand opening den 29. oktober 2009 i forbindelse med en omfattende udvidelse af centret.

Dermed får Next 3 butikker i Region Hovedstaden, idet Next ligeledes har butik i shoppingcentret Fields i Ørestad City.

Samtidig har Next indgået aftale om to nye butikker i Sverige. Den 17. september blev der åbnet i shopping centret Entré i Malmö og i november åbnes i Kista Galleria i Stockholm.

I forbindelse med Next's nordiske ekspansion er CB Richard Ellis’ danske retail team rådgiver for Next og har i Danmark bl.a. bistået Next med markedsanalyser, søgning af lokaler og forhandling af lejekontrakter samt teknisk bistand og rådgivning.

Også i Østrig har CB Richard Ellis været rådgiver for Next i forbindelse med indgåelse af aftale om deres første butik, som åbner i Østrigs ledende shoppingcenter, Shopping City Süd i Wien.