Copenhagen,
14
August
2017
|
16:26
Europe/Amsterdam

Vokseværk: Kontorhoteller med personlige miljøer boomer i Danmark

Flere og flere erhvervsejendomme forvandles til kontorhoteller. Den rivende udvikling hænger sammen med en stigende efterspørgsel på fleksible arbejdspladser, der kan tilpasses en dynamisk fremtid.

Måden, vi arbejder på, har ændret sig. Det samme har definitionen af at være arbejdsgiver og arbejdstager. Udbredelsen af deleøkonomi og ’disruption’-paradigmets indtog på arbejdsmarkedet har øget efterspørgslen på nye rammer for vores arbejdsliv. En udvikling, der giver plads til nye spillere på markedet for kontorejendomme.

”De seneste år er der åbnet flere og flere kontorhoteller på det danske marked. Det er en tendens, vi har set i udlandet, og som nu for alvor har bidt sig fast på det danske marked. Det er en interessant udvikling, der handler om, at vi skal blive bedre til at skabe inspirerende miljøer, der kan rumme flere virksomheder under samme tag. Kontorhoteller er blevet til mere end en arbejdsplads. I stedet for at tale om hvor mange skriveborde, der kan klemmes ind per kvm, handler det om at kunne formidle stemninger og miljøer,” siger Ninna Therkelsen, senior director hos erhvervsmægleren CBRE.

Fællesskab og hygge på kontoret

Et godt eksempel på udviklingen er WeOffices, som netop har modtaget en millioninvestering fra Singapore-ejede Goldbell Group og Greenhub Suited Offices. Kontorhotellet, der i dag har til huse i Strandgade på Christianshavn, udvider med endnu et kontorhotel i Hellerup til august.

”Vi har valgt at åbne vores næste kontorhotel på Strandvejen i Hellerup. Med den gode infrastruktur og udsigten over Øresund passer ejendommen super godt til vores koncept. Rammerne skal være i orden, så arbejdsmiljøet er i top, men samtidig skal der være hyggeligt og plads til at dagdrømme, netværke og hænge ud. Vi kalder det ’Cozy & Corporate’,” siger Malthe Vad, stifter af WeOffices.

Ejendommen, hvor WeOffices flytter ind, ejes af C.W. Obel Ejendomme, der med projektet på Strandvejen udbygger samarbejdet med WeOffices.

Når kontoret er et netværk

Hos WeOffices kan man leje sig ind på en fast eller fleksibel plads, et helt kontor eller en plads for en enkelt dag. WeOffices håndterer den daglige drift, så brugerne hverken skal tænke på kantine, receptionist eller rengøring.

”Måden, man arbejder på i dag, har ændret sig. Flere efterspørger et socialt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man ikke skal bruge tid på alt det praktiske. Vores medlemmer er vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at de har et brændende ønske om at være et sted, hvor de kan koncentrere sig om det, de er bedst til og sparre med hinanden, hvis de har lyst,” siger Malthe Vad.

 

For yderligere oplysninger kontakt Ninna Therkelsen, senior director, CBRE Danmark på e-mail: Ninna.Therkelsen@cbre.com

CBRE er verdens største erhvervsejendomsmægler, men vi er også en af verdens mest lokale. På verdensplan er vi f.eks. repræsenteret med over 500 kontorer, mens vi i Danmark har kontorer i København og Aarhus. CBRE yder professionel rådgivning inden for salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. Uanset hvor kunderne møder os, så lægger vi vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og en tæt personlig dialog – med masser af lydhørhed, fleksibilitet og hurtig handling.

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc., og virksomheden er noteret på NY Stock Exchange.

Kontakt
photo:Maria Hjort Paulsen
Maria Hjort Paulsen
Head of Marketing
+45 35255154
Del denne udgivelse
Del på: Twitter
Del på: Facebook
Del på: LinkedIn
Seneste nyheder