Copenhagen,
19
April
2016
|
15:42
Europe/Amsterdam

VESTAS har valgt CBRE som global partner

VESTAS har valgt CBRE som global partner og leverandør af
FULDT INTEGRERET FACILITY MANAGEMENT

Århus, den 14. april 2016 – Vindmøllekoncernen Vestas har udpeget CBRE Global Workplace Solutions (GWS) som global partner og leverandør af fuldt integreret facility management (IFM) til hele deres verdensomspændende ejendomsportefølje på ca. 1 mio. kvm. i 17 lande.

I henhold til kontrakten vil CBRE GWS fungere som en udvidelse af Vestas’ nuværende globale team, der leverer IFM-tjenester, herunder også teknisk vedligehold og projekter, på tværs af alle lokationer lige fra kontorer, produktions- og testmiljøer til lagerbygninger. Geografisk dækker kontrakten Vestas' ejendomsportefølje i Nord- og Sydamerika, Asien og EMEA. I Europa omfatter dette bl.a. Norden, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland, Spanien og en række østeuropæiske lande.

CBRE GWS er førende i Norden som eneste udbyder af fuldt integreret real estate og facility management. Denne styrkede markedsposition er et resultat af CBREs opkøb af Johnson Controls’ GWS-forretning i september 2015. CBRE tilbyder en holistisk tilgang til real estate management og dækker alle aspekter af virksomheders ejendomsbehov lige fra køb og salg til udlejning, service, vedligehold og administration af store og komplekse bygninger eller optimering af energiforbrug og grønne løsninger.

Christian Gregersen, Vice President, Real Estate & Facility Management for Vestas, udtaler:

"Vi er glade for at kunne fortsætte og udvide vores samarbejde med CBRE med en integreret partnerskabsmodel for Facility Management på verdensplan"

Guy Holden, President – Enterprise Accounts, EMEA CBRE GWS, tilføjer:

"Vi har været en etableret leverandør til Vestas siden 2011 som rådgiver inden for ejendomstransaktioner. Vi er særdeles stolte af at bygge videre på og udvide vores relation til også at omfatte integreret facility management for både tekniske og ikke-tekniske ydelser i 17 lande. Dette er et bevis på vores globale formåen, kvaliteten af vores løsninger og vigtigheden af vores

’one team'-tilgang til partnerskab. Vi ser frem til fortsat at levere serviceydelser af høj kvalitet på alle Vestas’ lokationer i verden under de strengeste sikkerhedskrav. ”

 

For yderligere informationer, kontakt venligst:
Henrik Møller,
Business Development & Client Solutions Director for Norden, CBRE GWS
+45 25 62 88 32
henrik.moller@cbre.com
Følg os på Twitter: @CBRE_EMEA

Om CBRE Group, Inc.
CBRE Group, Inc. (NYSE:CBG), en ’Fortune 500’ og ’S&P 500’-virksomhed med hovedsæde i Los Angeles, er verdens største kommercielle ejendoms- og investeringsselskab (baseret på tal fra 2015). Selskabet har mere end 70.000 medarbejdere (datterselskaber undtaget), og servicerer ejendomsbesiddere, investorer og lejere i mere end 400 kontorer (datterselskaber undtaget) i hele verden. Besøg vores hjemmeside på www.cbre.dk.