Copenhagen,
03
Februar
2016

Valuation Analyst søges til afdelingen for vurdering og rådgivning hos CBRE i København

STILLINGEN

Vi søger en medarbejder til vores vurderingsafdeling på virksomhedens kontor, som er beliggende i moderne og flotte lokaler tæt ved DR-Byen i København.

Du kan se frem til at blive en del af et dynamisk og engageret team med 5 kolleger i afdelingen for Vurdering og Research. Denne afdelingen har et tæt samarbejde med kontorets øvrige afdelinger og der arbejdes generelt meget på tværs i hele organisationen.

Du får en række spændende ansvarsområder primært i forbindelse med vurderingsopgaver, men der vil ligeledes være opgaver, som overlapper med vores researchafdeling.

ARBEJDSOPGAVER

  • Dataindsamling og bearbejdning i forbindelse med udarbejdelse af vurderingsopgaver
  • Analyse- og rapportarbejde på vurderingsopgaver
  • Udarbejde markedsanalyser, statistikker og nøgletal inden for området
  • Deltage i besigtigelser og kundemøder

KANDIDATEN

Du forventes at have en relevant uddannelsesmæssig baggrund som HD eller Cand. Merc. (FIR., AEF., AUD., Jur. eller lign.) samt evt. en 1-2 årig baggrund inden for erhvervsudlejning, den finansielle sektor, ejendomsselskaber eller lignende. I takt med at du opnår erfaring, vil en del af jobbet naturligt bestå i selvstændig udarbejdelse af vurderingsopgaver mv.

Da koncernsproget er engelsk, er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale.

Som person er du selvstændig og tillidsvækkende. I din hverdag er det afgørende, at du er engageret, ambitiøs og nysgerrig i forhold til jobbet, så du på den måde sikrer den bedst mulige udvikling for dig selv.

Du har en stor interesse for ejendomsvurderinger og research. Du arbejder struktureret og analytisk og er kendt for din vedholdenhed samt skarpe overblik. Det er afgørende, at du trives i et ambitiøst og internationalt miljø med en uformel omgangstone.

GAGE OG BENEFITS

Der tilbydes en god fast løn samt øvrige personalegoder.

OM OS

CBRE er verdens største erhvervsejendomsmægler, men vi er også en af verdens mest lokale. På verdensplan er vi repræsenteret med over 500 kontorer, mens vi i Danmark har kontorer i København og Aarhus. CBRE yder professionel rådgivning indenfor salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. Uanset hvor kunderne møder os, så lægger vi vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og en tæt personlig dialog – med masser af lydhørhed, fleksibilitet og hurtig handling.

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc., og virksomheden er noteret på NY Stock Exchange.

ANSØGNINGSFRIST

SAM Executive Search får mange henvendelser på jobannoncer. Samtidig arbejder vi med egentlig headhunting samt vores egen, meget omfattende CV-database, hvorfra vi udvælger kandidater med den rette profil til jobbet. Når vi vurderer, at vi har et tilstrækkeligt antal egnede kandidater, tages jobannoncen af vores hjemmeside. Hvis denne stilling har din interesse, vil vi derfor opfordre dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt og gerne senest d. 1. marts 2016.

ANSØGNING

Du kan søge stillingen ved at klikke på nedenstående link ”Kontakt headhunter vedrørende dette job”, som gør det muligt for dig at sende din ansøgning eller et spørgsmål direkte til den pågældende headhunter. Alternativt kan du benytte linket ”Søg dette job” øverst på denne side, hvilket herved giver dig mulighed for at indtaste dit CV og lade det indgå i vores internationale database. Såfremt dit CV allerede ligger i vores database, behøver du blot at referere til dit journalnummer ved brug af ”login” funktionen under ”Søg dette job”.

Starttidspunkt efter nærmere aftale.

SAM Executive Search A/S

Søren Heick, Senior Consultant

Slotsmarken 17, 1.

2970 Hørsholm

Kontakt headhunter vedrørende dette job

Kontakt
photo:Maria Hjort Paulsen
Tilføj mig på LinkedIn
Maria Hjort Paulsen
Head of Marketing
+45 35255154
Del denne udgivelse
Del på: Twitter
Del på: Facebook
Del på: LinkedIn
Seneste nyheder