Copenhagen,
16
August
2016
|
09:57
Europe/Amsterdam

Rekordhøj transaktionsvolumen i Norden i 1. halvår 2016

Transaktionsaktiviteten i Norden resulterede i et meget robust andet kvartal, med en samlet investeringsvolumen på ca. €10,8 mia. Første halvårsvolumen i 2016 ligger på €18,6 mia., hvilket er det stærkeste 1. halvår nogensinde.

”Vi er meget tilfredse med udviklingen af det danske ejendomsmarked hidtil i 2016. Sammenlignes der med markedet i de omkringliggende større lande, er afkastet stadig attraktivt i Danmark. Sammen med et stort behov for at placere penge forventer vi, at det er med til at understøtte udviklingen i det danske marked” - siger Niels Cederholm, administrerende direktør, CBRE Danmark.

Danmark, Norge og Sverige så i 1. kvartal 2016 en stigning i investeringsvolumenen sammenlignet med det foregående kvartal. De svenske ejendomsinvesteringer udgjorde 57% af den samlede nordiske volumen. Danmark har bidraget med ca. €2 milliarder (18%), Norge med ca. €1,5 mia. (14%) og Finland med ca. €1.2 mia. (11%) af den samlede investeringsvolumen i 2. kvartal 2016.

Ifølge foreløbige tal, udgjorde investeringsvolumenen i Danmark i alt ca. kr. 14,7 mia. (€2,0 mia.) i 2. kvartal 2016, hvilket repræsenterer en vækst på 8% q-o-q, og en vækst på 60% y-o-y. Investeringsvolumenen var særligt forstærket af store porteføljesalg. Investeringsvolumenen i Danmark i 1. halvår 2016 nåede DKK 28,4 mia., en vækst på 37% i forhold til 1. halvår 2015.

Storkøbenhavn har tiltrukket knap 85% af de samlede danske investeringer i 2. kvartal. På byniveau i EMEA anføres Storkøbenhavn som den tredje mest betydningsfulde investeringsdestination i andet kvartal.

Storbritannien stemte ved juni-afstemning for at forlade Den Europæiske Union. Det vil vare noget tid, inden der er klarhed over, hvorvidt og hvordan det nordiske ejendomsmarked vil blive påvirket af beslutningen om Brexit. CBRE vil følge situationen og holde vores klientbase orienteret om udviklingen i de kommende måneder.

Læs mere: http://bit.ly/2aTj4Kk

For yderligere oplysninger kontakt Head Of Research hos CBRE i Danmark, Dragana Marina, på e-mail: dragana.marina@cbre.com.

CBRE er verdens største erhvervsejendomsmægler, men vi er også en af verdens mest lokale. På verdensplan er vi f.eks. repræsenteret med over 500 kontorer, mens vi i Danmark har kontorer i København og Aarhus. CBRE yder professionel rådgivning indenfor salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. Og uanset hvor kunderne møder os, så lægger vi vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og en tæt personlig dialog – med masser af lydhørhed, fleksibilitet og hurtig handling.

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc., og virksomheden er noteret på NY Stock Exchange.