Copenhagen,
23
November
2015

Property Advisor søges til udlejningsafdelingen hos CBRE i København

Til hovedkontoret i København søger vi en Property Advisor med relevant faglig uddannelse samt minimum 3 års erhvervserfaring fra en lignende stilling. 

 

 

 

 

 

CBRE er verdens største erhvervsejendomsmægler, men vi er også en af verdens mest lokale. På verdensplan er vi repræsenteret med over 500 kontorer, mens vi i Danmark har kontorer i København og Aarhus. CBRE yder professionel rådgivning indenfor salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. Og uanset hvor kunderne møder os, så lægger vi vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og en tæt personlig dialog – med masser af lydhørhed, fleksibilitet og hurtig handling.

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc., og virksomheden er noteret på NY Stock Exchange.

STILLINGEN

Vi søger en erfaren erhvervsmægler til virksomhedens hovedkontor, som er beliggende i moderne og flotte lokaler tæt ved DR-Byen i København.

Du kan se frem til at blive en del af et dynamisk og engageret team med 6 kolleger, som du arbejder tæt sammen med, men der arbejdes også på tværs med andre afdelinger inden for fast ejendom. Du får en række spændende ansvarsområder, og du har stort samarbejde på tværs i hele organisationen. Der vil i høj grad være mulighed for medbestemmelse på din dagligdag, da der er stor frihedsgrad og fleksibilitet i jobbet mod til gengæld at levere en effektiv og solid arbejdsindsats.

PRIMÆRE ARBEJDSOMRÅDER

  • Varetage kommissionering af erhvervslejemål og brugerejendomme, både mindre og større sager.
  • Varetage fremvisninger samt forestå sagsgangen i egne sager med hjælp fra teamet.
  • Udarbejde status til kunderne samt afholde statusmøder.
  • Udarbejde lejekontrakter på dansk og engelsk.
  • Selvstændigt forestå forhandlinger med lejere/købere inkl. håndtering af andre evt. involverede parter i processen som fx arkitekter, entreprenører mv.
  • Deltage i proaktive processer i forbindelse med at få nye både opdragsgivere og lejere/køber

KANDIDATEN

Det forventes, at du har en relevant uddannelse og har 3-5 års erfaring fra f.eks. erhvervsmægler-branchen, ejendomsselskab eller lignende. Det er en fordel, hvis du har et godt netværk inden for erhvervsejendomsbranchen i Københavnsområdet.

Da koncernsproget er engelsk, er det vigtigt, at du kan begå dig på engelsk både i skrift og tale.

Som person er du en energisk selvstarter, der trives med at arbejde i teams. Du er i besiddelse af godt drive, har fokus på resultater, samt har evnen til at træffe beslutninger både selvstændigt og sammen med andre. Det er afgørende, at du trives i et ambitiøst og internationalt miljø med en uformel omgangstone.

GAGE OG BENEFITS

Der tilbydes en attraktiv lønpakke samt øvrige personalegoder.

ANSØGNINGSFRIST

Snarest muligt.

Søg stillingen her via SAM Executive Search A/S

Hentninger
Kontakt
photo:Maria Hjort Paulsen
Tilføj mig på LinkedIn
Maria Hjort Paulsen
Digital Marketing Manager
+45 35255154
Del denne udgivelse
Del på: Twitter
Del på: Facebook
Del på: LinkedIn
Seneste nyheder