Copenhagen,
09
Juni
2016
|
09:40
Europe/Amsterdam

Controller til Asset Services

Kunne du tænke dig at arbejde som Controller i en international virksomhed indenfor ejendomsrådgivning?

VIRKSOMHEDEN
CBRE er verdens største erhvervsejendomsmægler, men er også en af verdens mest lokale. På verdensplan er CBRE f.eks. repræsenteret med over 500 kontorer, mens CBRE i Danmark har kontorer i København og Aarhus. CBRE yder professional rådgivning inden for salg, køb, udlejning, vurdering, rådgivning og administration. Og uanset hvor kunderne møder CBRE, så lægges der vægt på høj faglig viden, indgående markedskendskab og en tæt personlig dialog – med masser af lydhørhed, fleksibilitet og hurtig handling.

CBRE Danmark A/S hører under CBRE Group Inc., og virksomheden er noteret på NY Stock Exchange.

STILLINGEN
Vi søger en dynamisk og selvkørende medarbejder til virksomhedens Asset Services-afdeling på hovedkontoret, som er beliggende i moderne og flotte lokaler tæt ved DR-Byen i København.

Du kan se frem til at blive en del af et dynamisk og engageret team, hvor du får en række spændende ansvarsområder i en virksomhed, hvor der samarbejdes på tværs i hele organisationen. Den danske organisation består p.t. af i alt 56 medarbejdere.

Du skal deltage i udarbejdelse af budgetter og udarbejdelse af forecast, og derudover er en naturlig del af jobbet analyse og opfølgning af realiserede tal på detailniveau, samt kommentere og følge op på afvigelser.

Primære arbejdsopgaver:

  • Registrering af købsmateriale, etablering af kontoplaner, opsætning af bogføringsprocesser og løbende kontakt til kundens økonomiansvarlige
  • Udarbejdelse af rapporteringspakker ud fra kundens ønsker og behov – typisk baseret på data fra Ejendomsadministrationssystemet UNIK Bolig 4 – herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af forskellige templates i Excel til brug for rapportering
  • Analyse af nøgletal – og opfølgning på samme
  • Afstemninger og kvalitetssikring
  • Likviditetsstyring
  • Udarbejdelse af budgetter og forecasts samt opfølgning herpå.
  • Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
  • Driftsøkonomiske analyser
  • Udvikling og implementering af procedurer og forretningsgange
  • Udarbejde nøgletal på omkostninger
  • Diverse analyser/statistikker
  • Udarbejdelse af nye arbejdsgange/metoder

Sidst, men ikke mindst, skal du sikre en konsistens i data samt indgå som en holdspiller i økonomifunktionen med vægt på stor fleksibilitet.

KANDIDATEN
Du har en særdeles god kommerciel forståelse, og du arbejder struktureret og analytisk, ligesom det er vigtigt for dig at levere høj kvalitet i dit arbejde. Du kan samarbejde med alle, og evner at bevare blikket for detaljen, selvom du har flere bolde i luften.

Kvalifikationer:
Den ideelle kandidat kommer med minimum 3 års erfaring med økonomisk rapportering og/eller controlling og kan eksempelvis komme direkte fra revisionsbranchen. Det er afgørende med en stærk it-kompetence, ligesom du er superbruger i Excel. Det er en naturlig fordel med kendskab til ejendomsbranchen, uden at det er en forudsætning. Du forventes at have en relevant kommerciel uddannelse som fx HA eller HD(R) – og du taler/skriver engelsk på højt niveau.

Sammen med DE øvrige medarbejdere, sikrer du, at du selskabets retningslinjer bliver fulgt, ligesom du lever op til virksomhedens høje standard.

Som person er du en energisk selvstarter med respekt for teamet. Du har det drive, der skal til. Du er kendt for din vedholdenhed og skarpe overblik. At du samtidig er en god kollega, der trives i et seriøst fagligt internationalt miljø, med en uformel omgangstone, er et plus.

GAGE OG BENEFITS
Der tilbydes en attraktiv lønpakke samt øvrige personalegoder.

ANSØGNINGSFRIST
Snarest muligt og gerne med startdato 1. september 2016
 

Send din ansøgning til
Søren Heick
Strandvejen 171
2900 Hellerup
she@nordicheadhunting.dk
Tlf.: +45 40 87 94 94